header

OM OS

Vi udbyder kurser og vejledning til både skoler, kommuner og CFU’er. Vi lægger vægt på, at vores oplæg tager udgangspunkt i jeres dagligdag og udfordringer, og derfor vil vi altid skræddersy vores kurser, så de lige præcis passer til jeres virkelighed og behov.

Vi har begge været på studierejse til Ontario i Canada, hvor vi har besøgt skoler og talt med både elever, lærere, skoleledere og ledende folk fra Ontarios undervisningsministerium. Her har vi fået stor indsigt i læringsmålstyret undervisning i praksis.

Vi har begge været med i arbejdsgruppen for udarbejdelsen af nye fælles mål for faget dansk.

Tilsammen har vi tilbragt en menneskealder som lærere i folkeskolen. Og gnisten er ikke slukket endnu. Vi brænder for danskfaget og for at give dansklærerne indsigt i det nye og inspiration til, hvordan de selv kan arbejde videre med faget i deres egen undervisning.

Vi tilbyder derfor et alsidigt udvalg af specialkurser relateret til danskfaget, og afholder kurserne både hver for sig og fælles.

Om Charlotte Rytter

Selvstændig danskkonsulent med en del års erfaring fra folkeskolen

Tidligere fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet (2010-2014)

Lærebogsforfatter hos Gyldendal

Medlem af opgavekommissionen for dansk skriftlig fremstilling

Beskikket censor i dansk

 

 

 

 

 

 

 


 

Ken-Dolva

Nyhed 

Mød Charlottes nye samarbejdspartner Ken Dolva. Ken er lærer og pædagogisk it-vejleder. Desuden har han cand. pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk, hvor han skrev speciale med titlen “Googlegenerationen i klasserummet.” I april 2015 havde han denne kronik i Folkeskolen: https://www.folkeskolen.dk/559165/googlegenerationen-soeger-i-blinde

 

Derudover er Ken kursusholder og lærebogsforfatter inden for musik- og danskfaget og er bl.a. nomineret til undervisningsmiddelprisen 2016.

Ken og Charlotte har slået deres viden og undervisningserfaring sammen og udbyder fra august 2016 onsdagskurser til kommuner og skoler under overskriften: Googlegenerationen og iPrøven. Læs mere under Kurser.

 


 

Lise_VogtOm Lise Vogt

Selvstændig danskkonsulent med mange års erfaring fra folkeskolen

Tidligere fagkonsulent i dansk i Undervisningsministeriet (2003 – 2013)

Lærebogsforfatter for Gyldendal og Dafolo

Kvalitetssikrer på 9.-klasseprøven i læsning og retskrivning, 10.-klasseprøven i læsning og sprogbrug og de nationale test i dansk

Beskikket censor i dansk

Projektleder for ’Nordiske Forsøgsklasser’